Mød Succesnøglen
Vejen fra indsigt til succes
Når vi hos Succesnøglen taler om vejen fra indsigt til succes, er det fordi kortlægningen af styrker og udviklingspotentialer hos en leder, et team eller en organisation er det første vigtige skridt mod varige resultater.
Indsigt skaber først værdi, når den omsættes til handling. Derfor arbejder vi med at skabe et solidt beslutningsgrundlag, der styrker ledelse, samarbejde og organisationens resultater.
Gennem dialog, ledelsesanalyser og TT38 Talent Test skaber vi et nuanceret billede af organisationens styrker, samarbejdsmønstre og udviklingspotentialer. På den baggrund omsætter vi indsigterne til konkrete anbefalinger, som kan anvendes direkte i den daglige praksis.
Vi leverer helhedsorienterede løsninger inden for ledelse, samarbejde, teamudvikling og forretningsudvikling. Vi tager udgangspunkt i organisationens mål og udfordringer og har fokus på at skabe varige forbedringer og stærkere resultater.
Når en opgave kræver flere kompetencer, sammensætter vi et team af nøje udvalgte specialister fra vores crew. Det sikrer den rette faglige ekspertise, én samlet retning og høj kvalitet gennem hele forløbet.
Historien bag Succesnøglen
Succesnøglen er skabt ud fra en overbevisning om, at mennesker er nøglen til enhver organisations succes.
Gennem mange års erfaring med ledelse, undervisning og udvikling har vi oplevet, hvordan mennesker trives, tager større ansvar og skaber bedre resultater, når de får mulighed for at bringe deres naturlige styrker i spil.
Alt for mange ledere tror, at de skal kunne det hele selv, men god ledelse handler ikke om at have alle svarene. Den handler om at kende sine egne styrker og udfordringer, have modet til at bede om hjælp, når det er nødvendigt, og skabe et team, hvor mennesker bringer det bedste frem i hinanden.
Når ledere forstår sig selv, bliver de bedre til at forstå andre. Det skaber stærkere samarbejde, større arbejdsglæde og en kultur, hvor mennesker udvikler sig sammen. Når mennesker lykkes, bliver organisationen stærkere, og det kan mærkes både i hverdagen og på bundlinjen.
Det er den overbevisning, Succesnøglen bygger på, og den er fortsat drivkraften bag alt, hvad vi gør.
Vores mission og værdier
Vores mission er at skabe en arbejdskultur, hvor mennesker forstår sig selv og hinanden bedre
– så samarbejde, ledelse og udvikling bliver drevet af styrker frem for begrænsninger.
Disse fire grundlæggende værdier driver alt, hvad vi gør:
Indsigt
Vi identificerer de faktorer,
der skaber ægte forandring for individer og teams.
Handling
Vi er katalysator for udvikling, når indsigt omsættes til strategiske beslutninger og handling.
Mennesket i fokus
Vi skaber udviklingsforløb, der er skræddersyet til den enkelte og teamet.
Langsigtet udvikling
Vi tror på helhedsorienterede løsninger, styrket samarbejde og stabil vækst.
Succesnøglens signaturillustration
Hver del af illustrationen repræsenterer vores fagområder. Hold musen over de enkelte områder for en kort beskrivelse. Klik på området for at åbne siden med en uddybende beskrivelse af den valgte ydelse.
Catrine er passionen bag Succesnøglen
Succesnøglen er grundlagt af Catrine Izabella Lysdal og bygger på mange års erfaring med ledelse, talentudvikling, organisationsudvikling, undervisning og strategisk forretningsudvikling. På tværs af brancher styrker Catrine ledere, teams og organisationer.
Catrines faglige baggrund
• Over 16 års ledererfaring med strategisk og operationel ledelse i både private og offentlige organisationer
• Erfaring med ledelse inden for salg, IT, uddannelse og organisationsudvikling med fokus på mennesker, samarbejde og resultater
• Planlægning og gennemførelse af skræddersyede udviklingsforløb for ledere, teams og organisationer, hvor tillid, ledelsesudvikling og samarbejde er i fokus
• Certificering og træning af professionelle i TT38 Talent Test og nu TT38 supervision, hvor certificerede løftes i kvalitet og effekt
• Gennemførelse af over 1.000 TT38 Talent Test-forløb med tilhørende feedback og coaching til ledere og teams
• Mere end 20 års erfaring med undervisning, kompetenceudvikling og workshops inden for ledelse, teamsamarbejde og performanceoptimering
• Erfaring med at opbygge, udvikle og sælge egen virksomhed
Samarbejdspartnere (CREW)
Et stærkt netværk af specialister, der løfter opgaven sammen
Du får ikke kun én person, men adgang til et håndplukket team af dygtige samarbejdspartnere.
Alle er nøje udvalgt, testet og arbejder ud fra samme tilgang og det samme høje faglige niveau. Catrine holder retningen, sikrer fremdrift og sørger for, at det hele hænger sammen i praksis.
Alt efter jeres behov samler vi et team med spidskompetencer inden for:
• Rekruttering og profilmatch
• Test og feedback
• Undervisning og facilitering
• Psykoterapi
• ISO godkendelse
Vores fleksible setup gør det muligt at sammensætte det rette crew til både små og store opgaver med høj faglig kvalitet og kontinuitet i alle led af forløbet.
Skal vi arbejde sammen?
Hos Succesnøglen brænder vi for at omsætte indsigt til succes.
Det betyder, at vi med afsæt i menneskers talenter og udviklingspotentiale udarbejder konkrete handlingsplaner, der styrker lederen, teamet og organisationen.
Når talent får de bedste forudsætninger for at udfolde sig, skaber det både menneskelig og økonomisk værdi.




